Husbaad i naerheden af Sanklhaburi

Saa er vi vel tilbage paa New Road Guest House igen... Vi ankom kl. 16.30 idag, efter at have gaaet amok paa alle de wannabe-taxachauffoere der hev i os...

Naa, foreste dag: 7 timer i bus, pisse hyggeligt! Med en hel masse forskellige mennesker, samt os ca. 20 danskere der skulle med paa baaden... Men vi ankom og kom paa baaden, og det var sgu en dejlig baad! Resten af den dag havde vi for os selv..

Dag 2: Var vi ude at vandre en halv times tid, for at se et vand, der var endnu mindre imponerende end det foreste vi saa i Chiang Mai, og det regnede tilmed, saa det eneste vi saadan rigtig kunne koncentrere os om var ikke at falde paa roeven, fordi vi ikke var de eneste der ikke havde praktiske sandaler, men klipklapper... Senere paa dagen var vi ude og se en lille oe, kaldet Coconut Island, hvor der bor soelle 7 mennesker, 2 aber, 2 hunde og nogle hoens. De lever af at saelge bananer og kakaoboenner...

Dag 3: ELEFANTRIDNING! Som Maiken valgte at spraenge fra til, fordi der ikke rigtig var noget sikkerhed paa den maatte vi skulle sidde paa, saa jeg red sammen med en der hed Charlotte og fik lov til at sidde mellem oerne paa dyret. Den er den slags motion der er sjov, for hvis man bare fik lov til at barbere dyret i nakken eller ligge en maatte over, saa de ikke stikker helt saa meget, kunne jeg sagtens goere det hver dag!
Saa var det tid til endnu en fantastisk gang bamboo rafting, eller ja... Vi satte os paa pindene og gjode klar til en times lang sejlads. Denne gang var vores soemand ikke skaev, men han synes det var ngoet saa morsomt, at sejle med fuld fart ind i forhindringerne, fordi ingen af os turde staa op imens han sejlede...
Om aftenen sad vi og snakkede med vores utrolig soede guide, Pet. Om alt muligt, og hun er saa vidt vi ved, en forholdsvis attypisk thaier. Vi kunne spoerge om alt muligt, og hun svarede gladeligt, en del mere interessant, end at snakke med de der munke... Paa et tidspunkt spoerger vi ind til kongen og hun gaar naermest helt i baglaas! Og hvisker til os at det maa vi ikke sige hoejt.. Det er en lanegere historie, og vi toer ikke skrive noget om det, af frygt for at vi forsvinder paa mystisk vis, ligesom en pige hun fortalte om. Det kort af det lange er, at hun gerne ville fortaelle, men det foregik med hovederne sammen, og med hviskende stemmer, for man vidste ALDRIG hvem de rlyttede! Selvom besaetningen ikke kunne et ord engelsk og de andre danskere var ovenpaa eller inde paa deres vaerlser, men spaendene var det!

Dag 4: Ankom vi til hotellet P. Guest House ved Sangklhaburi, som ligger ned til vandet, hvor man kan se over til Thailands laengeste traebro.. De fleste styrtede ud til scootere og cykler, for at komme ud til denne treabro og et meget saerpraeget tempel, men vi tog den nu med ro, og gik en tur gennem byen. Den gik saa op ad bakke det meste af vejen, saa vi stoppende ved den foreste brugs og koebte en is. Brugs damen var muligvis paavirkede af noget hoejst besynderligt, for hun blev ved med at sige - hallo hallo hallo hallo hallo - og saa nogle ting vi ikke forstod, men vi forstod prisen... Da vi gik ned ad bakke igen, kom vi forbi en skole hvor boernene lige havde faate fri. De smilede og vinkede og sagde Hej, og vi gjode det samme. Vi gik forbi to sma thai piger, der gik med hver deres paraply og diskuterede verdenssituationen, og vi kunne ikke lade vaere med at blive forelskede, saa vi tog et billede af dem og gav dem 10 bath hver for ulejligheden..
Da vi kom tilbage paa hotellet skulle jeg saa lige ud paa det lille hus, men kom hurtigt fra det igen, da der pludselig kom et firben frem, fra bag kummen. Der kom et lille hvin, pinligt nok, og saa gik jagten ellers ind. Vi fik fanget Helmut (blev han doebt, da det goer det hele lidt mere humant) og slap ham ud i det fri. Vi boede lidt oppe, saa der var en 5-6 meter ned til jorden, eller ja, bliktaget i det her tilfaelde. I ren panik valeger jeg at kaste Helmut ud over terrassen, saa han lander med et klask! Foelte mig dybt traumatiseret,og var parat til at tatoovere Dyreplager i panden paa mig selv.. Efter aftensmaden kom vi tilbage og ville lige tage et sidste blik paa liget, men gaet en gang, HELMUT LEVER! Foelte mig lidt snydt, men hvad fanden, jeg er nu en synd fattigere...

Dag 5: er saa idag.. Vi tog bussen kl. 9.00 og saa syv timer frem. Dette foregik med en mand forean os, som havde to smaa groenne papegoejer i en plastiskpose, ja de var levende. Foerst troede vi det var en mobil der sagde de maerkelige lyde, indetil han tager dem op paa skoedet. Billetkontrolloeren kommer saa og siger at det maa han ikke, og at de skal i posen igen, stakkels dyr.
Bagved os sad der saa en munk og klippede negle, og ved siden af os sad der nogle smaa pigeboern der spillede hoejt musik, saa det var ikke uden grund, at vi kom til at raabe lidt af de mennesker der ville have fat i os, da vi kom ud af bussen....

Imorgen gaar turen saa til Kanacheburu kl. 7.00 og vi er tilbage igen paa tirsdag, inden vi tager til Filippinerne torsdag...

Alt for nu, haaber vi fik det hele med :)